Efter at Nebukadnezar havde ødelagt templet (586 f. Kr.), blev det genopbygget af et folk, som efter et livslangt fangenskab var vendt tilbage til et øde og næsten folketomt land. Iblandt dem var der gamle mænd, som havde set Salomos tempels herlighed. Da de så grundstenen blive lagt til den nye bygning, græd de, fordi den ville blive ringere end den første. Profeten giver en malende skildring af de følelser, som kom til udtryk: "Er der nogen tilbage iblandt jer af dem, der har set dette hus i dets fordums herlighed? Hvorledes tykkes det jer da nu? Er det ikke som intet i jeres øjne?" Hagg. 2, 3; Esra 3, 12. Og nu fik de det løfte, at det sidste hus' herlighed skulle overgå det førstes.