Men det var ganske andre tanker, der fyldte Jesu sind. "Da han kom nærmere og så byen, græd han over den." Luk. 19, 41. Midt i sejrstogets jubel, da man svingede med palmegrene, da glade hosiannaråb gav genlyd mellem højene, og da tusinder af stemmer udråbte ham til konge, blev verdens Frelser pludselig overvældet af en uforklarlig sorg. Guds Søn, Israels Forjættede, han, hvis magt havde besejret døden og kaldt dens fanger ud af graven, græd; og det var ikke en almindelig sorg, der fyldte ham, men en overvældende angst, som han ikke kunne skjule.