Byen belejres og jævnes med jorden
Der skete frygtelige ting i Jerusalem, da byen blev belejret af Titus. Byen blev omringet ved påsketid, da der var samlet millioner af jøder inden for dens mure. Der ville have været levnedsmidler til flere års forbrug, hvis de var blevet opbevaret omhyggeligt, men forrådene var allerede blevet ødelagt på grund af de stridende parters skinsyge og hævntørst. Indbyggerne gennemgik nu alle hungersnødens rædsler. Et mål hvede blev solgt for en talent. Hungersnøden var så frygtelig, at mændene gnavede på læderet på deres bælter og sandaler og på betrækket på deres skjolde. Et stort antal af indbyggerne listede sig uden for murene om natten for at samle vilde planter, men mange af dem blev fanget og dræbt under de frygteligste pinsler. Det skete heller ikke sjældent, at de, der kom tilbage i god behold, blev berøvet det, som de havde samlet under så stor fare. Magthaverne benyttede den mest umenneskelige tortur for at tvinge de nødlidende indbyggere til at udlevere de sidste knappe forråd, som de måtte have skjult. Disse grusomheder blev ofte begået af mænd, som ikke manglede noget, men som ville samle forråd til fremtiden.