Skønt Israel "spottede Guds sende bud, lod hånt om hans ord og gjorde sig lystig over hans profeter" 2. Krøn. 36, 16, viste Gud sig stadig over for dem som "Herren, Gud, som er barmhjertig og nådig, langmodig og rig på miskundhed og trofasthed." 2. Mos. 34, 6. Selvom de gentagne gange forkastede ham, blev han i sin nåde ved med at tale til dem. Gud havde vist dem mere ømhed og kærlighed end en fader, der forbarmer sig over sin søn. Han "sendte tidligt og sent manende ord til dem ved sine sendebud, fordi han ynkede s over sit folk og sin bolig." 2. Krøn. 36, 15. Da advarsler, overtalelser og irettesættelser ikke hjalp, sendte han dem himlens bedste gave, ja mere: Han udøste hele himlen i denne ene gave.