Luthers uro over udviklingen
På Wartburg hørte Luther, hvad der 'var sket, og sagde dybt bekymret: "Jeg har altid ventet, at Satan ville sende os denne pest." - Samme b. 9, ch. 7. Han gennemskuede disse foregivne profeters sande karakter og så den fare, som truede sandhedens sag. Pavens og kejserens modstand havde ikke voldt ham så stor bekymring og sorg som den, han nu erfarede. Fra reformationens erklærede venner var dens værste fjender fremstået. De samme sandheder, som havde bragt ham så stor glæde og trøst, blev nu benyttet til at skabe strid og forvirring i kirken.