Luthers kamp mod fanatikerne
Snart rygtedes det i Wittenberg, at Luther var vendt tilbage, og at han skulle prædike. Folk strømmede til fra alle egne, og kirken fyldtes til bristepunktet. Da han havde besteget prædikestolen, lærte formanede og dadlede han med megen visdom og mildhed. Han berørte også fremgangsmåden hos nogle, der havde taget deres tilflugt til voldsomme midler for at afskaffe messen, og sagde: "Messen er noget ondt. Gud kendes ikke ved den, og den bør afskaffes. Gerne så jeg, at den i hele verden blev erstattet med evangeliets nadver. Men ingen bør rives bort fra den med vold. Vi må lægge sagen i Guds hånd. Det er hans ord og ikke os, der skal handle. Og hvorfor det, vil I måske spørge? Fordi jeg ikke holder menneskers hjerter i min hånd, som pottemageren holder leret. Vi har ret til at prædike, men vi har ikke ret til at handle. Lad os prædike - resten hører Gud til. Hvad ville jeg vinde, hvis jeg anvendte magt? Ydre formvæsen, efterligninger, menneskelige forordninger og hykleri. ... Men der ville ikke være nogen hjertets oprigtighed og heller ikke tro eller kærlighed. Hvis disse tre mangler, mangler alt, og jeg ville ikke give meget for et sådant resultat. ... Gud virker mere ved sit ord alene end I og jeg og hele verden ved vore forenede kræfter. Gud griber om hjertet, og når hjertet er taget, så er alt vundet."