Thomas Munzer, som var den mest aktive af sværmerne, var en mand med betydelige evner, som, hvis de var blevet rigtigt anvendt, ville have hjulpet ham til at gøre meget godt; men han havde ikke lært de første grundsætninger i sand gudstro. "Han var besat af ønsket om at reformere verden og glemte, som alle fanatikere, at reformationen måtte begynde med ham selv." - Samme, b. 9, ch. 8. Han var ærgerrig efter at opnå stilling og indflydelse og var uvillig til at være nummer to, selv efter Luther. Han erklærede, at reformatoren ved at erstatte pavens myndighed med Skriftens kun oprettede en anden slags katolsk lære. Han hævdede, at han selv havde fået guddommelig befaling til at indføre den sande reformation. "Den som har denne ånd," sagde Munzer; "ejer den sande tro, om han så aldrig i sit liv skulle få Skriften at se." - Samme b. 10, ch. 140