Modsætningen mellem evangeliets tilhængere og de som forsvarede den katolske overtro viste sig ikke mindre tydeligt blandt de studerende end blandt jævne mennesker. "I modstrid med præstevældets gamle forkæmpere, der havde forsømt at studere sprog og dyrke litteratur, ... var der ædelt tænkende ynglinge, der hengav sig til studier, ransagede Skriften og var fortrolige med antikkens mesterværker. Disse unge mænd, som var i besiddelse af en levende forstand, en ophøjet ånd og et uforfærdet hjerte, erhvervede sig snart en sådan viden, at ingen i lange tider kunne måle sig med dem. ... Når derfor disse ungdommelige forsvarere af reformationen traf de katolske doktorer i en eller anden forsamling, angreb de dem med en sådan lethed og sikkerhed, at disse uvidende mænd tøvede, blev forvirrede og udsatte sig for en foragt, som alle syntes var velfortjent." Samme, b. 9, ch. 11.