Meget står på spil
Da. det evangeliske parti mødtes til rådslagning, så man på hinanden i fuldkommen forfærdelse. Fra den ene til den anden lød dette spørgsmål: "Hvad skal vi gøre?" Der stod vældige værdier på spil for hele verden. "Skal reformationens ledere underkaste sig og rette sig efter ediktet?" Hvor let kunne ikke reformatorerne i denne krise, som i sandhed var frygtelig, have forhandlet sig ind på en forkert vej! Hvor mange fornuftige påskud og gode grunde kunne der ikke findes til at underkaste sig! De lutherske fyrster fik jo sikret fri religionsudøvelse. Det samme gode var udvidet til at gælde alle de af deres undersåtter, som forud for lovens fremkomst havde antaget de reformerte synspunkter. Burde dette ikke være dem nok? Hvor mange farer ville ikke kunne undgås ved eftergivenhed! Hvilken ukendt risiko og strid ville det ikke føre dem ud i hvis de satte sig imod? Hvem ved, hvilke muligheder fremtiden kan bringe? Lad os holde fast ved freden; lad os gribe den oliegren, som Rom rækker os, og læge Tysklands sår. Ved sådanne argumenter kunne reformatorerne måske have retfærdiggjort sig, om de var slået ind på en vej, som ganske sikkert inden længe ville have ført til at omstyrte deres sag.