"Lad os forkaste dette dekret," sagde fyrsterne. " Hvor det drejer sig om samvittighed, har flertallet ingen magt." Deres repræsentanter erklærede: "Det er dekretet fra 1526, som vi står i gæld til for den fred, riget nyder, og ophævelsen af det ville fylde Tyskland med ulykke og splittelse. Rigsdagen er ikke kompetent til at gøre andet end at bevare religionsfriheden, indtil kirkemødet træder sammen." Samme, b. 13, ch. 5. Det er statens pligt at beskytte samvittighedsfriheden, og dette er grænsen for dens myndighed i religions spørgsmål. Når staten prøver at regulere eller påtvinge overholdelse af religiøse påbud ved borgerlig myndighed, opgiver man netop den grundsætning, som de evangeliske kristne havde kæmpet så tappert for.