"De grundsætninger, som står skrevet i denne berømte protetst, danner selve kernen i protestantismen. Nu modsætter denne protest sig to menneskelige misbrug i trosanliggender: det ene er de borgerlige myndigheders indblanding og det andet kirkens egenmægtige autoritet. I stedet for disse misbrug sætter protestantismen samvittigheden over myndighederne og Guds ords myndighed over den synlige kirke. I det første tilfælde forkaster den statens krav over for religiøse spørgsmål og siger, ligesom profeterne og apostlene: "Man bør adlyde Gud mere end mennesker." Over for Karl V' krone løfter den Jesu Kristi krone! Men den går endnu videre. Den hævder det princip, at al menneskelig lære må underordne sig Guds ords visdom." Samme, b. 13, ch. 6. Desuden havde protestanterne krævet deres ret til frit at fremkomme med deres overbevisning om sandheden. De ville ikke nøjes med at tro og adlyde, men også lære lindre, hvad Guds ord skænker os. Og de benægtede, at præst eller dommer skulle have ret til at blande sig heri. Den speyerske protest var et højtideligt vidnesbyrd mod religiøs intolerance og en påstand om, at alle mennesker har ret til at dyrke Gud, efter hvad deres egen samvittighed siger dem.