Hvis reformatorerne, efter til en vis grad at have haft heldet med sig, havde ladet sig lede af omstændighederne for at sikre sig verdens gunst, så ville de have været utro over for både Gud og sig selv og ville på den måde have sikret sig sin egen udslettelse. De erfaringer, som disse ædle reformatorer gjorde, rummer en lære for alle kommende tider. Satans arbejdsmetoder mod Gud og hans ord har ikke ændret sig. Det er ham stadig lige så meget imod, at Skriften bliver gjort til livets rettesnor som i det 16 århundrede. I vore dage er man veget langt fra Skriftens lære og forskrifter, og der trænges særlig til, at man vender tilbage til de store protestantiske principper: Bibelen og Bibelen alene som det afgørende for tro og pligt! Satan arbejder stadig med alle de midler, der står til hans rådighed, for at tilintetgøre religionsfriheden. Den antikristelige magt, som protestanterne i Speyer afviste, søger nu med fornyet kraft at genoprette sit tabte herredømme. Det eneste håb for en reform i dag er den samme, aldrig svigtende troskab over for Guds ord, som åbenbarede sig i dette for reformationen så afgørende øjeblik.