Et af de principper som Luther med den største fasthed håndhævede, var, at man aldrig skulle tage sin tilflugt til verdslig magt for at støtte reformationen eller gribe til våben for at forsvare den. Han frydede sig over, at evangeliet blev bekendt af rigets fyrster, men da de foreslog at samles i en forsvarsalliance, erklærede han, at "evangeliets lære kun burde forsvares af Gud alene. ... Jo mindre mennesker blandede sig i værket, jo mere tydeligt ville Guds mellemkomst vise sig til gavn for det. Alle de politiske forsigtighedsregler, som man foreslog, kunne i hans øjne tilskrives uværdig frygt og syndig mistillid.:' - D' Aubignè, b. 10, ch. 14.