Dette fremskyndede den afgørende krise. Et kejserligt budskab meddelte rigsdagen, at da den resolution, som bevilgede samvittighedsfrihed, havde forvoldt megen uorden, forlangte kejseren den annulleret. Denne egenmægtige handling vakte de evangeliske kristnes vrede og forfærdelse. En af dem sagde: "Kristus er atter faldet i Pilatus' og Kajfas' hænder!" Katolikkerne begyndte at optræde mere voldsomt. En fanatisk katolik erklærede: "Tyrkerne er bedre end lutheranerne, for tyrkerne overholder fastedage, og lutheranerne overtræder dem. Hvis vi skulle vælge mellem den hellige skrift og kirkens gamle vildfarelser, så måtte vi forkaste den første." Melanchthon sagde: "Hver eneste dag kaster Faber midt i forsamlingen en ny sten efter os evangeliske." - Samme, b. 13, ch. 5.