Calvin som reformator
Gud gjorde stadig arbejdere rede til at fremme hans sag. I en af Paris skoler var der en tankefuld, stilfærdig yngling, som allerede havde bevist for, at han havde en skarp hjerne, og som udmærkede sig lige så meget ved sin dadelfrie livsførelse som ved sin fromhed og sin tros styrke. Hans geni og flid gjorde ham snart til kollegiets stolthed, og alle, der kendte ham, regnede med, at Jean Calvin (1509-64) ville blive en af kirkens bedste og mest hædrede forsvarere. Men en stråle af guddommeligt lys gennemtrængte selv de mure af skolastik og overtro, som Calvin var omgivet af. Han hørte med en gysen om den nye lære og tvivlede ikke om, at kætterne fortjente den ild, til hvilken de blev overgivet. Men uden selv at vide det blev han bragt ansigt til ansigt med kætteriet, og han blev tvunget til at afprøve den romerskkatolske teologis kraft til at bekæmpe den protestantiske lære.