Mens Calvin endnu var optaget af denne frugtesløse kamp, kom han en dag tilfældigvis til et torv, og der overværede han, at en kætter blev brændt på bålet. Han opfyldtes af forundring over det udtryk af fred, som hvilede på martyrens ansigt. Under sine frygtelige pinsler og under kirkens endnu frygteligere fordømmelse viste han en tro og et mod, som den unge studerende med smerte sammenlignede med sin egen fortvivlelse og sit eget mørke, skønt han levede i nøje overensstemmelse med kirkens påbud. Han vidste, at kættere baserede deres tro på Bibelen, og han besluttede sig til at granske den og forsøge at finde kilden til deres glæde.