En eller anden - det er aldrig blevet opklaret, om det var en ubetænksom ven eller en lumsk fjende - havde slået en af plakaterne op på døren til kongens private gemak. Monarken blev opfyldt af rædsel. Denne plakat bragte hårde angreb på den form for overtro, som igennem menneskealdre var blevet betragtet med ærbødighed. Den enestående dristighed, hvormed disse utvetydige og foruroligende udtalelser var bragt for kongens øjne, vakte monarkens heftige vrede. Af lutter forbavselse stod han et øjeblik skælvende og tavs. Så fandt hans raseri udløsning i disse frygtelige ord: "Lad alle uden undtagelse, som mistænkes for at bekende sig til Luthers lære, pågribes. Jeg vil udrydde dem alle." - Samme, b. 4, ch. 10. Terningen var kastet. Kongen havde besluttet at stille sig helt på romerkirkens parti.