Den store strid kapitel 12. 175.     Fra side 236 i den engelske udgave.tilbage

Reformationen i Frankrig

Fra Geneve udgik der skrifter og lærere, som udbredte den reformerte lære. De forfulgte i alle lande fik undervisning, gode råd og opmuntring fra Geneve. Calvins by blev tilflugtssted for alle de forfulgte reformatorer fra hele Vesteuropa. Flygtninge, som flyede de frygtelige uvejr, som rasede i århundreder, kom til Geneves porte. Forsultne, sårede og berøvet hjem og slægtninge blev de budt hjertelig velkommen og fik omhyggelig pleje. De fandt et hjem der og takkede og belønnede den by, der havde taget imod dem, med deres dygtighed, deres lærdom og deres fromhed. Mange, som havde søgt et fristed her, vendte tilbage til deres egne lande for at bekæmpe romerkirkens tyranni. John Knox, den tapre skotske reformator, en del engelske puritanere, de hollandske og spanske protestanter og de franske huguenotter førte sandhedens fakkel fra Geneve for at sprede mørket i deres fædreland.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.