Den store strid kapitel 12. 159.     Fra side 214 i den engelske udgave.tilbage

Reformationen i Frankrig

Men deres håb skulle ikke gå i opfyldelse. Prøvelser og forfølgelser ventede Kristi disciple. Dette var imidlertid barmhjertigt skjult for deres øjne. Der kom først en fredelig tid, således at de kunne samle kræfter til at møde stormen, og reformationen gjorde hurtige fremskridt. Biskoppen af Meaux arbejdede i sit eget stift energisk på at undervise både gejstligheden og folket. Uvidende og umoralske præster blev fjernet og så vidt muligt erstattet med lærde og fromme mænd. Biskoppen ønskede inderligt, at hans folk selv kunne få adgang til Guds ord, og dette ønske blev snart opfyldt. Lefevre påtog sig at oversætte Det nye Testamente, og samtidig med at Luthers tyske Bibel udkom i Wittenberg, udkom Det nye Testamente på fransk i Meaux. Biskoppen sparede ingen ulejlighed eller udgift for at bringe det ud blandt sine sognebørn, og i løbet af kort tid var Meaux' bønder i besiddelse af den hellige skrift.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.