Tausen rejste til Køln, der dengang ligesom nu var en af katolicismens højborge. Her fik han snart afsky for skolastikernes mystik. På samme tid kom han i besiddelse af Luthers skrifter. Han læste dem med undren og fryd og ønskede brændende at nyde godt af reformatorens personlige belæring. Men for at gøre dette måtte han risikere at krænke sin klosterprior og gå glip af hans støtte. Hans beslutning var snart taget, og inden der var gået lang tid, var han indskrevet som student ved universitetet i Wittenberg.