Ved hjemkomsten til Danmark vendte han atter tilbage til sit kloster. Endnu mistænkte ingen ham for at være lutheraner. Han åbenbarede ikke sin hemmelighed, men forsøgte uden at vække sine kammeraters fordomme at føre dem til en renere tro og et helligere liv. Han åbnede Bibelen og forklarede dens sande betydning, og til sidst prædikede han Kristus for dem som synderes retfærdiggørelse og eneste håb om frelse. Stor var priorens harme, han, som havde gjort sig så store forhåbninger om at Tausen skulle være Roms forkæmper. Han blev straks flyttet fra sit eget kloster til et andet og spærret inde i sin celle under streng opsigt.