Til stor rædsel for hans nye foresatte erklærede flere af munkene sig snart for omvendt til protestantismen. Gennem sin celles gitter havde Tausen meddelt sine kammerater sin viden om sandheden. Hvis disse danske fædre havde været mere øvede i kirkens behandling af kætteri, så ville man aldrig mere have fået Tausens stemme at høre, men i stedet for at sende ham til en grav i et eller andet underjordisk fangehul udviste de ham fra klosteret. Nu var de magtesløse. En kongelig forordning, som lige var blevet udsendt, gav protestantismens lærere sin beskyttelse. Tausen begyndte at prædike. Kirkerne stod åbne for ham, og folk flokkedes for at lytte. Også andre prædikede Guds ord. Det nye Testamente i dansk oversættelse fik stor udbredelse. De anstrengelser, som katolikkeme gjorde sig for at kuldkaste værket, bevirkede, at det bredte sig endnu mere, og inden der var gået lang lid, tog Danmark officielt standpunkt ror reformationen.