Skønt denne strid førtes på en forholdsvis ukendt skueplads, tjener den til at vise os, "hvad slags mænd der var de menige i reformatorernes hær. De var ikke uden boglig dannelse, heller ikke sekteriske eller højrøstede polemikere - tværtimod. De var mænd, som havde studeret Guds ord og godt forstod at håndtere de våben, som Bibelens våbenlager forsynede dem med. Hvad lærdom angår, var de forud for deres tid. Når vi samler vor opmærksomhed om to så strålende midtpunkter som Wittenberg og Zürich og om så berømte navne som Luthers og Melanchthons, Zwinglis og Gecolampadius', er vi tilbøjelige til ilt mene, at disse jo var bevægelsens førerskikkelser, og derfor burde man selvfølgelig hos dem vente at finde en vældig kraft og se store resultater, men sådan var de mere underordnede sikkert ikke! Ja, så vender vi os til Sveriges ukendte skueplads og Olaus og Laurentius Petris beskedne navne, - vender os fra mestrene til disciplene, - og hvad finder vi så? ... Lærde og teologer, mænd, der fuldt ud beherskede den evangeliske sandheds hele opbygning, og som vinder en let sejr over skolernes sofister og Roms stormænd." - Samme, b. 10, ch. 4.