Menno Simons - nederlandsk reformator
Luthers lære fandt frugtbar jordbund i Nederlandene, og alvorlige og trofaste mænd stod frem for at prædike evangeliet. Fra en af de hollandske provinser kom Menno Simons. Skønt opdraget som romersk katolik og ordineret til præst, var han dog fuldstændig uvidende med hensyn til Bibelen, og han ville ikke læge den af frygt for at lade sig lokke til kætteri. Da tvivl om forvandlingslæren var ved at få magt over ham, betragtede han det som en fristelse fra Satan og søgte ved bøn og skriftemål at frigøre sig for den, men forgæves. Han forsøgte at bringe samvittighedens anklagende stemme til tavshed ved at tage del i adspredelser, men uden held. Efter en tids forløb var der nogen, der fik ham til at studere Det nye Testamente, og dette førte ham, sammen med læsning af Luthers skrifter, til at antage den reformerte tro. Kort tid efter blev han i en naboby vidne til, at en mand blev halshugget, dømt til døden, fordi han var blevet gendøbt. Dette bragte ham til at studere Bibelen med hensyn til barnedåb. Han kunne ikke finde bevis for den i Skriften, men så, at der alle vegne krævedes anger og tro som betingelse for at modtage dåben.