Menno trak sig tilbage fra romerkirken og viede resten af sit liv til at lære andre de sandheder, han selv havde modtaget. Både i Tyskland og i Nederlandene var der opstået en slags fanatikere, som forkyndte meningsløse og oprørske læresætninger, der krænkede orden og sømmelighed og gik over til vold og oprør. Menno så, hvilke forfærdende resultater disse bevægelser uundgåeligt ville føre til, og han modarbejdede af alle kræfter fanatikernes falske lære og vilde planer. Der var imidlertid mange, som havde været vildledt af disse fanatikere, men som igen havde opgivet deres fordærvelige lære, og der var stadig mange efterkommere tilbage efter de gamle kristne menigheder, - frugten af valdensernes undervisning. Blandt disse mennesker arbejdede Menno med megen iver og gode resultater.