Engang blev en hel familie ført for inkvisitorerne, anklagede for at være udeblevet fra messen og for at have holdt gudstjeneste hjemme. Da den yngste søn blev forhørt om, hvad det var, de hemmeligt foretog sig, svarede han:" "Vi falder på knæ og beder om, at Gud vil oplyse vort sind og tilgive vore synder; vi beder for vor hersker, at hans regering og hans liv må blive lykkeligt; vi beder for vor øvrighed, at Gud vil bevare den." - Wylie, b. 18, ch. 6. Nogle af dommerne var dybt bevægede, men alligevel blev faderen og en af hans sønner dømt til bålet.