Mens Luther åbnede den lukkede Bibel for det tyske folk, blev William Tyndale (ca. 1490-1536) drevet frem af Guds Ånd til at gøre det samme for England. Wic1ifs Bibel var blevet oversat fra den latinske tekst, som indeholdt mange fejltagelser. Den var aldrig blevet trykt, og prisen på håndskrevne eksemplarer var så stor, at kun få, rige mænd eller adelsmænd kunne skaffe sig den. Da den desuden var strengt forbudt af kirken, havde den fået en forholdsvis ringe udbredelse. I året 1516, året før Luthers teser kom frem, havde Erasmus udgivet Det nye Testamente på græsk og latin. Nu var for første gang Guds ord trykt på originalsproget. I dette værk var mange af fejlene i de tidligere oversættelser rettet, og meningen var mere klart gengivet. Det hjalp mange af den bogligt dannede klasse til bedre kundskab til sandheden og satte ny fart i reformeringsarbejdet. Men det jævne folk var stadig i vid udstrækning afskåret fra Guds ord. Tyndale skulle fuldende Wic1ifs arbejde ved at give Bibelen til sine landsmænd.