Skønt tilskyndet af sine venner til at overtage et præsteembede, veg han dog med bæven tilbage for dette ansvar, og det var først efter flere dages ensomhed og pinefuld kamp med sig selv, at han indvilligede. Men da han først havde taget imod stillingen, ilede han frem med urokkelig beslutsomhed og ukueligt mod, så længe han levede. Denne oprigtige reformator nærede ingen menneskefrygt. Martyrbålene, som blussede omkring ham, bidrog kun til at forstærke hans iver til endnu større intensitet. Med tyrannens økse truende over sit hoved holdt han stand og uddelte kraftige slag både til højre og venstre for at nedbryde afgudsdyrkelsen.