Da Charles Wesley engang blev syg og havde en følelse af, at døden nærmede sig, spurgte man ham, hvorpå han støttede sit håb om evigt liv. Hans svar lød: "Jeg har af bedste evne bestræbt mig for at tjene Gud." Da vennen, som havde stillet spørgsmålet, ikke lod til at være fuldt tilfreds med hans svar tænkte Wesley: "Hvorledes! Er mine bestræbelser ikke et tilstrækkeligt grundlag for mit håb? Vil han berøve mig min stræben? Jeg har jo intet andet at stole på!" - John Whitehead: Life af the Rev. Charles Wesley, p. 102. Så tæt var det mørke, der havde lejret sig over kirken og skjulte forsoningen. Det berøvede Kristus hans herlighed og vendte mennesker bort fra deres eneste håb om frelse - den korsfæstede Frelsers blod!