Med stor alvor og udholdenhed fortsatte han sit arbejde. Skønt de engelske myndigheder med den største agtpågivenhed bevogtede deres havne, blev Guds ord på forskellige måder bragt til London og derfra spredt over hele landet. Katolikkerne søgte at undertrykke sandheden, men forgæves! Biskoppen af Durham købte hos en boghandler, der var Tyndales ven, på en gang hele hans lager af bibler for at tilintetgøre dem og mente, at dette i højeste grad ville forhindre arbejdet. Men tværtimod blev der for de penge, der på denne måde var indkommet, købt materiale til en ny og bedre udgave, som uden dette ikke havde kunnet udgives. Da Tyndale senere blev fængslet, tilbød man ham friheden på den betingelse, at han skulle røbe navnene på dem, som havde hjulpet ham til at imødegå udgifterne ved trykningen af biblerne. Han svarede, at biskoppen af Durham havde gjort mere for ham end noget andet menneske, for ved at betale en høj pris for de tiloversblevne bøger, havde han gjort det muligt for ham at fortsætte med godt mod.