Misforstået trosfrihed
Det var ønsket om trosfrihed, som fik pilgrimmene til at trodse den lange sørejses farer, udholde vildnissets genvordigheder og problemer, og med Guds velsignelse grundlægge en mægtig nation på Amerikas kyst. Men skønt pilgrimmene var ærlige og gudfrygtige, forstod de endnu ikke trosfrihedens fundamentale princip. Den frihed, for hvilken de var parate til at ofre så meget, var de ikke villige til at lade andre nyde godt af. "Kun meget få, selv blandt det 17. århundredes ypperste tænkere og moralister, havde en rigtig opfattelse af det store princip, dette produkt af Det nye Testamente, som anerkender at Gud alene kan dømme i menneskers. trosforhold." - Samme, vol. 5, p. 297. Den, læresætning, at Gud har givet kirken ret til at være herre over samvittigheden og definere og straffe kætteri, er en af de mest rodfæstede pavelige vildfarelser. Skønt reformatorerne forkastede romerkirkens trosbekendelse, var de ikke selv fri for at have del i dens intolerance. Det dybe mørke, hvori katolicismen i sin lange regeringstid havde indhyllet hele den kristne verden, var endnu ikke blevet helt splittet. En af de mest kendte præster i i kolonien ved Massachusetts Bay udtalte: "Det var tolerancen, som gjorde verden antikristen; og kirken tog aldrig skade af at straffe kætterne." - Samme, vol. 5, p. 335. Kolonisterne holdt fast ved den gamle i regel om, at kun menighedsmedlemmerne j skulle være stemmeberettigede i den borgerlige regering. Der blev oprettet en slags statskirke, alle skulle betale kirkeskat, og øvrigheden skulle bekæmpe kætteri. Den verdslige magt kom således til at ligge i kirkens hænder. Det varede ikke længe, før disse forholdsregler førte til det uundgåelige resultat - forfølgelser.