Da Satan indså, at han ikke kunne knuse sandheden ved hjælp af forfølgelser, benyttede han atter den plan, som havde ført til det store frafald og romerkirkens oprettelse. Han forførte kristne til at slutte sig sammen med dem, hvis kærlighed hørte denne verden til. Det viste blot, at de var afgudsdyrkere i lige så høj grad som de mennesker, der tilbad udskårne billeder. Resultatet af denne forbindelse viste sig atter at være ulykkeligt; stolthed og ødselhed næredes i skjul af religionen, og kirkerne blev fordærvede. Satans fortsatte forfalskning af Bibelens læresætninger, og traditioner, som med tiden ville ødelægge millioner af mennesker, slog dybe rødder. Kirken støttede og forsvarede disse traditioner i stedet for at kæmpe for "den tro som en gang for alle er blevet overgivet de hellige." Således nedværdigedes de principper, for hvilke reformatorerne havde udrettet og lidt så meget.