Da puritanerne blev nødt til at forlade den engelske statskirke, havde de sluttet sig sammen ved en højtidelig pagt som Herrens frie folk, "som sammen skulle følge alle de veje, han havde vist dem eller ville vise dem." - J. Brown: The Pilgrim Fathers, p. 74. Her var den sande reformerte ånd, protestantismens vitale princip. Med dette formål for øje forlod pilgrimmene Holland for at søge et hjem i den nye verden. Deres præst, John Robinson, som var forhindret i at tage med dem, sagde i sin afskedstale til de landflygtige: "Brødre, vi skal nu snart skilles, og kun Herren ved, om jeg skal opleve at gense jeres ansigter. Men hvad enten dette er Herrens vilje eller ej, pålægger jeg jer for Guds og hans velsignede engles åsyn ikke at følge mig længere, end jeg har fulgt Kristus. Hvis Gud åbenbare r jer noget gennem et andet af sine redskaber, bør I modtage det lige så ivrigt, som I modtog de sandheder, jeg har forkyndt jer; for jeg føler mig overbevist om, at Herren vil åbenbare flere sandheder og mere lys fra sit hellige ord." - Martyn, vol. 5, p 70.