Dagens dybe mørke blev en time eller to før aften afløst af en delvis klar himmel, og solen kom til syne, skønt den stadig var formørket af en tung, tæt tåge. "Efter solnedgang blev himlen atter overskyet, og det blev meget hurtigt mørkt." "Nattens mørke var ikke mindre ualmindeligt og skrækindjagende end dagens; skønt det næsten var fuldmåne, var det umuligt at skelne nogen genstand uden hjælp af kunstigt lys. Fra nabohusene eller på lidt afstand kunne lyset skimtes ligesom gennem et ægyptisk mørke." - Isaiah Thomas: Massachusetts Spy; or, American Orade of Liberty, vol. 10, No. 472 (Maj 25, 1780). Et øjenvidne har udtalt: "Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, at mørket ikke kunne have været tættere, hvis ethvert lysende legeme i universet var blevet dækket af uigennemtrængelige skærme eller tilintetgjort." - Brev fra dr. Samuel Tenney, Exeter, New Hampshire, december 1785 (Massachusetts Historical Society Collections, 1792, 1st. Series, vol. 1, p. 97). Skønt det var fuldmåne klokken 21 om aftenen, "var den ganske ude af stand til at sprede det dødlignende mørke." Efter midnat forsvandt mørket, og da månen blev synlig, var den rød som blod.