Med henblik på denne dag formaner Guds ord, i højtidelige og indtrængende vendinger, de troende til at vågne op af deres åndelige sløvhed og søge hans åsyn i anger og ydmyghed: "Stød i horn på Zion, blæs alarm på mit hellige bjerg! Alle i landet skal bæve, for Herrens dag, den kommer." "Udråb hellige faste, udråb festlig samling, kald folket sammen, kald sammen til stævne, lad de gamle samles, kald børnene sammen,... lad brudgom gå ud af sit kammer, brud af sit telt! Imellem forhal og alter skal præsterne, Herrens tjenere, græde." "Selv nu, så lyder det fra Herren, vend om til mig af ganske hjerte, med faste og gråd og klage! Sønderriv hjerterne, ej jeres klæder, vend om til Herren jeres Gud! For nådig og barmhjertig er han, langmodig og rig på miskundhed, han angrer det onde." Joel 2, 1. 15- 17 12. 13.