Og Habakkuk så hans komme i et helligt syn. "Gud drager frem fra Teman, den Hellige fra Parans bjerge. - Sela. Hans højhed skjuler himlen, hans herlighed fylder jorden. Under ham er glans som ild." "Hans fjed får jorden til at skælve, hans blik får folk til at bæve. De ældgamle bjerge brister, de evige høje synker, ad evige stier går han." ... "Du farer frem på dine heste og dine vogne drøner." "Bjergene ser dig og skælver, skyerne ned sender regnskyl, og afgrunden løfter sin røst. Solen glemmer at stå op, månen bliver i sit bo; de flygter for skinnet af dine pile, for glansen af dit lynende spyd." "Du drager ud til frelse for dit folk, ud for at frelse din salvede." Hab. 3, 3. 4. 6. 8. 10. 11. 13.