Der ses intet tegn på, at menneskene venter Kristi komme, og der er ikke gjort forberedelser til at modtage Livets Fyrste. Fuld af undren beslutter sendebuddet fra himlen at vende tilbage med det sørgelige budskab, men i det samme får han øje på nogle hyrder, som i nattens mørke vogter deres dyr; de ser op mod den stjernebesatte himmel, mens de tænker på profetien om den kommende Messias og længes efter verdens Frelsers komme. Her er en lille flok, som er rede til at modtage budskabet fra himlen. Og pludselig viser Herrens engel sig og forkynder det herlige budskab. Himmelsk lys sænker sig over sletten, et utal af engle kommer til syne, og som om glæden er for stor til at kunne forkyndes af et himmelsk sendebud, løfter tusinder af røster sig i den hymne, som alle de frelste en dag skal synge: "Ære være Gud i det højeste! Og på jorden fred i mennesker, der har hans velbehag!" Luk. 2, 14.