Det var ikke blot på Judæas høje og blandt fattige hyrder, at englene fandt mennesker, som så frem til Messias' komme. Også i de hedenske lande var der nogle, som ventede på ham. Disse mennesker var kloge, rige og ædle, orientens filosoffer. Vismændene som granskede naturen, havde fundet Gud i hans hænders værk. De havde i de hebraiske skrifter læst om den stjerne, som skulle opgå af Jakob, og de ventede længselsfuldt på ham, der ikke blot skulle være "Israels trøst" men også "et lys, som skal åbenbares for hedningerne," og blive "til frelse indtil jordens ende." Luk. 2, 25. 32; Ap. G. 13, 47. De søgte lyset, og lyset fra Guds trone oplyste vejen for deres fødder. Mens Jerusalems præster og rabbinere, som skulle være sandhedens vogtere og fortolkere, var indhyllet i mørke, ledte stjernen fra himlen disse fremmede til den nyfødte Konges fødested.