Vægterne på Zions mure burde have været de første til at høre budskabet om Frelserens komme, de første til at hæve deres stemmer for at forkynde hans nærhed og de første til at formane folket til at berede sig for hans komme. Men de var ubekymrede og drømte om fred og tryghed, mens folket sov i deres synder. Jesus så sin menighed som et goldt figentræ, som var prydet med blade, men som ikke bar frugt. Troens udvendige former blev iagttaget, men den sande ydmygheds, den sande angers og den sande tros ånd - som alene kunne gøre gudsdyrkelsen velbehagelig for Gud - manglede. I stedet for Åndens dyder var der hovmod, formalisme, forfængelighed, selviskhed og undertrykkelse. En frafalden kirke lukkede sine øjne for tidernes tegn. Gud svigtede den ikke, og hans tålmodighed slap ikke op, men kirken forlod ham og rev sig løs fra hans kærlighed. Fordi den nægtede at overholde betingelserne, blev hans løfter ikke opfyldt for den.