"Da jeg var blevet fuldt overbevist om," sagde Miller, at "ethvert skrift, som er indblæst af Gud, også er gavnligt" (2. Tim. 3, 16), at aldrig er nogen profeti fremgået af et menneskes vilje, men blev skrevet af hellige mænd, der var drevne dertil af Helligånden (2. Pet. 1, 21), og at dette blev skrevet "for at vi kan lære deraf, så vi ved udholdenhed og ved den trøst, skrifterne giver, kan bevare vort håb" (Rom. 15,4), kunne jeg ikke lade være med at betragte Bibelens tidsbestemmende dele, som om de lige så vel var en del af Guds ord og lige så berettigede til alvorlig overvejelse som nogen anden del af Skriften. Derfor følte jeg, at når jeg stræbte efter forståelse af, hvad Gud i sin nåde havde åbenbaret for os, ikke havde nogen ret til at springe de profetiske tidsperioder over." - Bliss, p. 75.