Miller og hans medarbejdere troede først, at de 2300 dage skulle ende om foråret i 1844, hvorimod profetien peger hen til efteråret samme år. Misforståelsen på dette punkt medførte skuffelse og forvirring for dem, der var blevet enige om det tidlige tidspunkt som det rette for Herrens genkomst. Men dette svækkede ikke i mindste måde styrken i det argument, som beviste, at de 2300 dage endte i året 1844, og at den store begivenhed, der omtales som renselsen af helligdommen, så måtte ske.