Det var kun efter anmodning af brødrene, i hvis ord han hørte Guds kald, at Miller indvilligede i offentligt at fremsætte sine synspunkter. Han var nu 50 år gammel og ikke vant til at tale offentligt. Desuden havde han en følelse af at være uskikket til den gerning, der lå foran ham. Men lige fra begyndelsen blev hans arbejde velsignet på en mærkværdig måde til menneskers frelse. Hans første foredrag fulgtes af en religiøs vækkelse, hvorved 13 hele familier, med undtagelse af 2 personer, blev omvendt. Han blev straks opfordret til at tale andre steder, og på næsten hvert eneste nyt sted bevirkede hans arbejde en fornyelse af Guds gerning. Syndere blev omvendt, kristne blev vakt til større helligelse, og gudløse og vantro måtte indrømme sandheden i Bibelen og kristendommen. Sådan lød vidnesbyrdet blandt dem, som han arbejdede for: "Han når ud til en klasse mennesker, som ligger uden for andres indflydelse." - Samme, p. 138. Hans prædiken var beregnet til at vække den almindelige bevidsthed om religionens store spørgsmål og at standse tidens tiltagende verdslighed og sanselighed.