I 1833 fik Miller tilladelse til at prædike i den baptistmenighed, hvor han var medlem. Et stort antal af præsterne i hans kirke samfund bifaldt også hans arbejde, og det var med deres formelle billigelse, at han fortsatte sine bestræbelser. Han rejste og prædikede ustandselig, skønt hans personlige gerning hovedsagelig indskrænkede sig til Ny England og Midtstaterne. I adskillige år blev alle hans udgifter betalt udelukkende af hans egne penge, og siden hen modtog han aldrig tilstrækkeligt til at afholde udgiften ved sine rejseomkostninger til de steder, hvortil han var indbudt. Således var hans arbejde for det offentlige langtfra en økonomisk fordel, men tværtimod en tung belastning for ham, og hans midler svandt ind på dette tidspunkt af hans liv. Han havde en stor familie, men da de alle var nøjsomme og flittige, ydede hans gård tilstrækkeligt til både deres og hans eget underhold.