Mens Millers navn skaffede fyldte huse med intelligente og opmærksomme tilhørere, blev det sjældent omtalt i den kirkelige presse, undtagen når det blev latterliggjort eller fordømt. De letsindige og gudløse, som havde fået mod ved de religiøse lederes indstilling, tog deres tilflugt til fornærmelige tilnavne og tillave og gudsbespottelige vittigheder i deres bestræbelser for at dynge foragt over ham og hans arbejde. Den gråhårede mand, som havde forladt sit hyggelige hjem for på egen bekostning at rejse fra by til by og ustandseligt arbejde for at bringe verden denne højtidelige advarsel om den nært forestående dom, blev spottende erklæret for en fanatiker, en løgner og en udspekuleret kæltring.