Et glædens budskab
Og hvorfor var da læren og forkyndelsen om Kristi genkomst så uvelkommen hos kirkerne? Mens Herrens komme for de onde bringer sorg og fortvivlelse, bringer den de retfærdige glæde og håb. Denne store sandhed har gennem tiderne været Guds trofaste børns trøst. Hvorfor var den så, ligesom sin Skaber, blevet "en anstødssten og en klippe til fald" for hans bekendende folk? Det var vor Herre selv, som lovede sine disciple: "Når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig." Joh. 14,3. Det var en medlidende Frelser, som i medfølelse med sine disciples ensomhed og sorg gav engle befaling om at trøste dem med forsikringen om, at han selv ville komme igen, selvom han steg op til himlen. Mens disciplene stod og stirrede anspændt opad for at opfange det sidste glimt af ham, de elskede, blev deres opmærksomhed fanget af disse ord: "I galilæiske mænd, hvorfor står I og ser op imod himlen? Denne Jesus, som er optaget fra jer til himlen, han skal komme igen på samme måde, som I har set ham fare til himlen." Ap. G. 1, 11. Håbet tændtes på ny ved engelens budskab. Disciplene "vendte tilbage til Jerusalem med stor glæde. Og de var stadig i helligdommen og priste Gud." Luk. 24, 52. 53. De glædede sig ikke over, at Jesus var blevet skilt fra dem, og at de skulle kæmpe med verdens prøvelser og fristelser, men over at engelen havde forsikret dem om, at han ville komme igen.