Disciplene klyngede sig stadig med inderlig kærlighed til deres elskede Mester. Og dog I var deres sind indhyllet i uvished og tvivl. I deres ængstelse erindrede de ikke dengang Kristi ord, som viste hen til hans lidelse og død. Hvis Jesus af Nazaret havde været den sande Messias, ville de så på den måde være blevet styrtet ud i sorg og skuffelse? Det var dette spørgsmål, som pinte deres hjerte, mens Frelseren lå i sin grav i de trøstesløse timer på denne sabbat, som lå imellem hans død og hans opstandelse.