Den forkyndelse, som disciplene havde bragt i Herrens navn, var nøjagtig i de mindste enkeltheder, og de begivenheder, som den viste hen til, var allerede dengang ved at finde sted. "Tiden er inde og Guds rige er kommet nær," - sådan lød deres budskab. Ved udløbet af "tiden," - de 69 uger hos Daniel kap. 9, som skulle vare indtil Messias, "den salvede," - blev Kristus salvet med Ånden efter at være blevet døbt af Johannes i Jordan. Og det "Guds rige," som de havde forkyndt var kommet nær, blev oprettet ved Kristi død. Dette rige var ikke, som man havde lært dem, et jordisk rige. Det var heller ikke det fremtidige, uforgængelige rige, som skal oprettes, når "riget og herredømmet og storheden, som tilhørte alle rigerne under himlen, skal gives den Højestes helliges folk," det evige rige, hvor "alle magter skal tjene og lyde det." Dan. 7, 27. Som Bibelen bruger det anvendes udtrykket "Guds rige" både til at betegne nådens rige og herlighedens rige. Nådens rige fremtilles af Paulus i brevet til hebræerne. lifter at have vist hen til Kristus, den medfølende talsmand, som har "medlidenhed med vore skrøbeligheder," siger apostlen: "Lad os derfor med frimodighed træde frem for nådens trone tor at få barmhjertighed og finde nåde til hjælp i rette tid." Hebr. 4, 15. 16. Nådens trone er et udtryk for nådens rige, fordi tilstedeværelsen af en trone forudsætter, at der er et rige. I mange af sine lignelser benytter Kristus udtrykket "himmeriget", når han vil beskrive den guddommelige nådes arbejde på menneskers hjerter.