Således var det Kristi død - netop den begivenhed, som disciplene havde betragtet som den endelige tilintetgørelse af deres håb - som for evigt stadfæstede dette håb. Skønt den havde bragt dem en grusom skuffelse, blev den det største bevis på, at deres tro havde været berettiget. Det var den begivenhed, som havde fyldt dem med sorg og fortvivlelse, der åbnede håbets dør for alle Adams efterkommere, og som blev midtpunktet for det fremtidige liv og den evige lykke for alle Guds trofaste børn til alle tider. |