Efter opstandelsen forstod de
Efter sin opstandelse viste Jesus sig for sine disciple på vejen til Emmaus, og "idet han gik ud fra Moses og alle profeterne, udlagde han for dem, hvad der i alle skrifterne handlede om ham." Luk. 24, 27. Det bragte nyt liv i disciplenes hjerter. Troen blussede atter op. De blev genfødt til "et levende håb," endog førend Jesus gav sig til kende for dem. Det var hans hensigt at oplyse deres forstand og at befæste deres tro på det profetiske ord, som står fast. Han ville, at sandheden skulle slå dybe rødder i deres sind, ikke blot fordi den blev støttet ved hans personlige vidnesbyrd, men på grund af de uimodsigelige beviser, der var givet gennem den forbilledlige lovs symboler og skygger og ved de gammeltestamentlige profetier. Det var for Kristi efterfølgere en nødvendighed at have en forstandig tro, ikke blot for deres egen skyld, men for at de kunne bringe kundskaben om Kristus ud til verden. Og som det allerførste skridt til at meddele dem denne viden viste Jesus disciplene hen til "Moses og alle profeterne." Dette var det vidnesbyrd, som den opstandne Frelser gav med hensyn til Det gamle Testamentes værdi og betydning.