Den store strid kapitel 2. 31.     Fra side 47 i den engelske udgave.tilbage

Forfølgelse i de første århundreder

Hvorledes kan evangeliet så kaldes et fredsbudskab? Da Esajas forudsagde Messias fødsel, sagde han, at Messias skulle kaldes "Fredsfyrste." Da englene forkyndte for hyrderne, at Kristus var født, sang de over Betlehems marker: "Ære være Gud i det højeste! Og på jorden fred i mennesker, der har hans velbehag!" Luk. 2, 14. Disse profetiske udtalelser synes at være i strid med Kristi ord: "1 må ikke mene, at jeg er kommen for at bringe fred på jorden; jeg er ikke kommen for at bringe fred, men sværd." Matt. 10, 34. Ret forstået er der dog fuldkommen overensstemmelse mellem disse udsagn. Evangeliet er et fredsbudskab. Hvis kristendommen blev antaget og efterlevet, ville den bringe fred, harmoni og lykke på hele jorden. Kristi religion vil skabe et broderskab mellem alle dem, der anerkender dens lære. Det var Jesu opgave at forsone menneskene med Gud og dermed med hinanden. Men som helhed står verden under Satans - Kristi værste fjendes - kontrol. Evangeliet indeholder livsprincipper, som står i skarp modsætning til verdens menneskers vaner og ønsker, og derfor gør de oprør imod det. De hader den renhed, der afslører og fordømmer deres synder, og forfølger og dræber dem, der opfordrer dem til at rette sig efter evangeliets retfærdige og hellige krav. Det er i denne betydning - fordi dets ophøjede sandheder fremkalder had og strid - at evangeliet kaldes et sværd.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.